Fleksible og stabile ansatte til service og rengøring

DK Rekruttering tilbyder professionel rekruttering, try and hire og vikarservice til alle opgaver i service- og rengøringsbranchen. Desuden løser vi opgaver for virksomheder, der ønsker at outsource et større eller mindre projekt.

I DK Rekruttering kan vi trække på mange erfarne og motiverede faglærte og ufaglærte medarbejdere. Derfor kan vi ofte hurtigt opfylde kundens ønske, også hvis der er behov for mennesker med særlige kvalifikationer. Mange af vores samarbejdspartnere har særlige kvalifikationer, eksempelvis ledelseserfaring, eller uddannelse til serviceassistent, sanitør eller rengøringstekniker.

Vi finder den rette medarbejder til service og vedligehold

Men vi påtager os gerne at headhunte den rigtige medarbejder, hvis der er brug for en særlig profil. DK Rekrutterings kandidater løser et bredt udvalg af service- og rengøringsopgaver for større og mindre virksomheder på hele Sjælland: daglig rengøring, hovedrengøring, trappevask, rengøring efter håndværkere, viceværtopgaver med mere.

Mødestabile, professionelle og præsentable medarbejdere

I DK Rekruttering stiller vi høje krav til alle, der ønsker rengørings- og serviceopgaver for vores kunder – det sikrer kvaliteten. Alle certifikater og eksamensbeviser samt referencer verificeres – og ingen optages i CV-databasen uden personligt møde med en konsulent fra DK Rekruttering, der har erfaring fra rengørings- og servicebranchen. Vi kan derfor altid garantere vores kunder kompetente fastansatte og vikarer, der løser opgaven professionelt.

Professionelle vikarer og try and hire-løsninger

Hverdagen skal fortsætte, selv når virksomhedens egne rengørings- og servicemedarbejdere er fraværende. Derfor står DK Rekrutterings dygtige kandidater til rådighed, hvad enten det drejer sig om en enkelt dags afløsning eller længere vikariater. Haster det, kan vi hurtigt finde en dygtig vikar i vores omfattende CV-database, så virksomhedens drift kan fortsætte uforstyrret. Når det drejer sig om længere vikariater, kommer samme vikar i hele perioden. Stabilitet sikrer en effektiv arbejdsindsats og styrker trygheden i virksomheden til glæde for kunder og besøgende.

Bestil et gratis møde med DK Rekruttering

I DK Rekruttering ved vi af erfaring, at virksomheder lægger vægt på motivation, professionalisme og fleksibilitet. Men enhver virksomhed har også sine egne arbejdsbetingelser og en unik stemning og omgangstone. Netop derfor får alle kunder særbehandling hos DK Rekruttering. Vi besøger gerne kundens virksomhed og udarbejder en personaleløsning, der stemmer overens med ønskerne – det sikrer høj kundetilfredshed.

Kontakt os allerede nu – og bestil et gratis og uforpligtende møde i virksomheden
Kontakt os